Familiens opslagstavler

Forleden var vi hele familien, taget i IKEA. Der var flere ting, vi skulle købe og undersøge. Så vi lavede en udflugt ud af det. Det plejer nemlig at tage, flere timer inden vi får gået hele labyrinten igennem. Og ungerne elsker at få de der svenske kødboller med pommes fritter til. De plejer ikke at få lov til at spise pommes fritter, men i IKEA må de gerne. Det kan være noget af en trættende udflugt for dem, når vi voksne står og overvejer, hvilket køkkenbord vi skal skifte det gamle ud med. Kedeligt for dem. Så de får lov til at få usund mad. Omvendt kan det være lidt svært at hive dem væk fra børneafdelingen.

Ny opslagstavle

Vi havde faktisk mange ting på indkøbssedlen. Det var ikke kun nyt køkkenbord. Det handlede også om et nyt bord til ⓘ kontoret. Og en kontorstol. Og opslagstavler. Både til kontoret og køkkenet, men også til børnenes værelser. Ja, og så var der også noget med, at vi skulle kigge på en lampe til stuen. På min huskeseddel stod der også flere småting, såsom stearinlys, skraldeposer og ny kartoffelskræller. Du ved alle de der småting, som man bare skal have.

Vi fik set på det meste af alt, vi havde planlagt. Børnene nød deres kødboller, og efter 6 timer havde vi fået bestilt et nyt køkkenbord, kontorbordet og -stolen. Jeg fik også købt småtingene. Men vi glemte opslagstavlerne. Det opdagede vi først efter en times kørsel hjem igen.

Der er ingen chance for, at vi kører tilbage i den nærmeste fremtid for at købe 4 opslagstavler. Så de skal købes via internettet. Ingen tvivl om det.

Det har jeg så brugt nogle timer på at finde frem til, hvor man kan det. Altså nogle timer over de sidste par dage. Der er mange steder, hvor man kan købe opslagstavler. Man skal bare vide, i hvilken størrelse man vil have den, så kan man bestille den og få den leveret i løbet af meget kort tid.

Stort udvalg

Nu er det bare sådan, at udvalget er kæmpestort. De kommer i alle mulige størrelser og farver. Og det er ikke altid, at man lige med det samme finder en almindelig opslagstavle med kork eller hessian og en træramme. Jeg så bl.a. en ret flot opslagstavle, som var håndlavet! Den var lavet af korkpropper, og den var kæmpestor. Det var en af de flotteste opslagstavler, jeg har set. Men den var vist mere tænkt, som et kunstværk end, som en brugsgenstand. Den var også meget dyr. Ikke lige det, vi skal have op i køkkenet. Men jeg vil da gerne dele, nogle flasker rødvin, så vi kan samle propper sammen til selv at lave én.
Jeg så også nogle flotte tavler, som er beregnet til magneter. De fås i forskellige farver og kunne være ret smarte på børnenes værelser.
Nu har jeg så fundet ganske almindelige opslagstavler i størrelser, som passer til køkkenet og børnenes værelser. Og en tavle med magneter til kontoret. Den er rød og temmelig stor. Alle opslagstavlerne er blevet bestilt. Faktisk til en god pris. Jeg regner med, at de ankommer i løbet af den kommende uge.