11/12/2024
Smukt idyllisk sommerhus

Vi bygger sommerhus

Der er efterhånden gået 4 år siden I købte den der sommerhusgrund oppe ved Hundested. I havde store planer om at bygge sommerhus med Lilje-Huset på den. Men inden I nåede at få sparet lidt penge sammen til det, så røg vi ind i pandemien, og det satte ligesom en bremse for alt. Hverdagen skulle være så hyggelig som muligt, nu hvor I blev tvunget hjem – fra skole, arbejde og alle fritidsaktiviteterne. Lysten til at realisere drømmen om et sommerhus blev skubbet til side. De små skærmydsler, som prægede en hverdag, hvor I begge to skulle arbejde side om side ved spisestuens bord, samtidigt med, at børnene skulle undervises via internettet, lagde ligesom en dæmper på alle jeres planer.

Nu skal vi i gang

Men nu, hvor her ikke længere er restriktioner, men kun anbefalinger, har I da været oppe og besøge sommerhusgrunden et par gange. Den er steget i værdi – og I har da også overvejet et godt tilbud om at sælge den. Men det blev til et afslag. Grunden er smuk. Og fordi hverdagen i lange perioder har været meget ’passiv’ har I formået at spare en del penge sammen. Stemmerne, der sagde ”Byg sommerhus” for 4 år siden, er begyndt at vende tilbage.

Det er et emne, som I ikke har talt om meget længe. Men nu kommer det ligesom ind i samtalerne ved aftensmåltidet: Skal vi bygge sommerhus nu? Eller skal vi vente lidt? Der er mange overvejelser, som I gør jer: Børnene er blevet 4 år ældre nu, og hvor længe vil de blive ved med at tage på ferie sammen med os? Hvor stort et sommerhus vil vi få brug for? Skal det have 2 eller 3 værelser, så vi kan have overnattende gæster? Er der nogle restriktioner for, hvordan man må bygge i området? Du mener at kunne huske, at der var en eller anden klausul for området. Men hvad den går ud på, kan du ikke lige erindre. Og hvordan sådan rent praktisk? Er der ikke noget med, at man skal bygge energirigtigt og sørge for mindst muligt udslip af CO2?

Det er en stor beslutning

Hør nu her: Inden I begynder at tillade alle jeres tanker og spørgsmål om, hvordan og hvorledes, skulle I så ikke lige først beslutte, om I virkeligt vil bygge sommerhus? Hvis svart er ja, så vil jeg anbefale, at I først kigger på jeres budget. I skal finde ud af, hvad I har råd til. Og først derefter skal I til at overveje, hvor stort huset skal være. I skal også tænke fremad. Det kan godt være, at behovet lige nu vil være 3 værelser. Men om nogle år kan det være, at behovet ikke er, at huset skal være stort. I bliver jo heller ikke yngre. Så kræfterne skal ikke bruges på at gøre rent på 30 – 40 m2, som I ikke anvender. I skal tænke på jer og det, I vil.

Og rent praktisk: Ja, I kunne jo kontakte et specialiseret firma, der bygger sommerhuse og forhøre jer om, hvad de kan tilbyde. Det skulle ikke være så svært at finde en løsning, som I bliver rigtigt glade for.