by Når folk snakker om selvværd og selvtillid, så mener de ofte, at de to ord er synonymer, men intet kan være mere forkert. Alligevel kan det virke utroligt forvirrende, når man skal forklare forskellen på de to ting.
Ofte vil man kigge på en meget udadvendt person og sige, at de har masser af selvtillid. De har masser af venner og tør stille sig op for forsamlinger og underholde. Det er noget, der for os, er ensbetydende med at personen er fuld af selvtillid. Her skal man dog vide, at selvom den udadvendte personen udstråler masser af selvtillid, så betyder det ikke, at deres selvværd er godt. Selvværd er det, der kommer frem, når de sidder alene og mærker efter, hvordan de har det med sig selv inderst inde. Her kan en udadvendt person nemt have det rigtig træls, eftersom meget af deres anerkendelse kommer udefra.
Tilsvarende vil mange kigge på den indadvendte eller generte person og vurdere, at personen mangler selvtillid. En indadvendt person trives ofte ikke i store forsamlinger, men det betyder imidlertid ikke, at personen ikke har det godt med sig selv. Når personen er alene, vil personen derfor også opleve en positiv fornemmelse af selvværd.
Dette er selvfølgelig blot en forsimplet forklaring på forskellen mellem selvværd og selvtillid – man skal dog bare huske én ting: Man kan ikke altid bedømme en persons selvværd eller selvtillid bare ved at kigge på dem.
For at forklare det lidt tidligere, så er selvværd og selvtillid ikke det samme, selvom de kan minde om hinanden. Man kan sagtens udstråle selvtillid, selvom man har det dårligt med sig selv. Selvværd er nemlig de følelser, som man forbinder med sig selv. Dette betyder også, at man ikke kan lyve sig til selvværd eftersom det eneste, der tæller, er hvordan man har det med sig selv. Du kan også søge mere information på denne her side.
