Privat eller bureau?

Tro det eller ej: Det er første gang, vi skal leje et sommerhus i Danmark! Vi har simpelthen besluttet at gøre noget helt andet, end vi plejer og leje et dansk sommerhus i påskeferien 2016 i stedet for at rejse udenlands, som vi plejer. Da vi er helt uerfarne på området, har vi spurgt os lidt for blandt venner, der er mere vidende på området, for vi ved godt, at der er to muligheder: Leje et sommerhus privat – eller gøre det via et af de store bureauer.

Som allerede nævnt, kender vi flere, der holder sommerhusferie i Danmark hyppigt, så vi spurgte os lidt for, og det viste sig hurtigt, at der var flest fordele i at leje privat. Vi fik at vide, at de store bureauer især er gode for udenlandske turister, men at benytte et sted som ferieboligweb.dk er både billigere og mere “vedkommende”, da man kommer i direkte kontakt med sommerhusets ejer.

Det gav jo god mening, for hvem skulle vel være bedre til at fortælle om huset og området end ejeren selv?

Vores første sommerhus i Danmark

Vi benyttede os selvfølgelig af de gode råd, vi fik, og det lagde vi sammen med det faktum, at vi begge elsker vestkysten af Danmark. Vi fik os derfro ret hurtigt snævret ind på, at det skulle være Henne, der skulle være målet. Det er jo dejligt tæt på Ringkøbing og også sådan pænt tæt på Esbjerg. Vi fandt denne fine oversigt over sommerhuse i Henne Strand.

Nu blev det svært – for der var godt nok mange dejlige huse at vælge mellem, men vi endte til sidst med det her:

Vestjylland sommerhus

Ser det ikke bare helt vildt lækkert ud? Der skal vi tilbringe en god uge i påsken, og vi skal i den grad råhygge med børnene. Vi kan næsten ikke vente 🙂

Hvis det bliver bare halvt så godt, som vi forventer, er der nok skabt endnu et par sommerhus-fans her.