Låsesmeden arbejder med andet og mere end låse

Langt de fleste tænker ikke nærmere over, hvad en låsesmed egentlig går og laver, ud over selvfølgelig at arbejde med låse og nøgler. Det var også låsesmedens primære opgaver førhen, men i dag er det efterhånden kun en meget lille del af det brede repertoire, som låsesmeden mestrer. I denne korte artikel kommer vi ind på enkelte områder, men der er mange flere, end vi kan nå at nævne.

Københavnske låsesmede har travlt

København er velsignet med rigtig mange ældre bygninger, og mange steder mærker man næsten historiens vingesus. En del bygningsværker er ligefrem fredede, men meget ældre byggeri får blot lov at holde stand af økonomiske årsager. Det betyder, at låsesmedene i de områder har ekstra travlt, for der er løbende mange forældede låse, der trænger til udskiftning.

En af de låsesmede, der har arbejdet i byens centrum gennem mange år er låsesmed Mejlshede, der har til huse på Østerbrogade 120-122, 2100 København Ø. Her er du altid velkommen til en snak om sikkerhed, men du kan også få et indtryk af låsesmedenes mangfoldige arbejdsområder ved at tage et kig på deres hjemmeside, som du finder her.

Døgnvagt er standard hos de fleste låsesmede

De fleste kommer før eller senere ud for, at en lås driller eller går i baglås – eller at nøglen måske bare er forsvundet. Den slags uheld har det med at ske på de mest ubelejlige tidspunkter, for eksempel midt om natten efter en tur i byen. Heldigvis har de fleste låsesmede døgnvagt, og kan komme ud på din adresse med relativ kort varsel.

En udkørsel om natten koster ikke overraskende ekstra, så det skal du være forberedt på. Men hvis nøglen er væk, er alternativerne få. Til gengæld kan du regne med en høflig og professionel betjening, og der vil end ikke blive hævet et øjenbryn, hvis du er en smule beruset. De erfarne låsesmede har set det hele mange gange før, så du kan være helt tryg ved situationen.

Låsemeden arbejder også med avanceret adgangskontrol

En af de sikkerheds-produkter, som blandt andre låsesmed Mejlshede fra København oplever stigende efterspørgsel på, er elektronisk adgangskontrol. Disse systemer adskiller sig markant fra de traditionelle låsesystemer vi kender, hvor en bortkommet A-nøgle for eksempel kan være årsag til, at cylindrene må skiftes i et meget stort antal døre. Her taler vi naturligvis om større systemer på eksempelvis skoler, institutioner og lignende. Det smarte ved adgangskontrol-systemer er, at alt foregår elektronisk, og derfor kan omkodes elektronisk, hvis en adgangs-”nøgle” bortkommer.

Nøglerne består af en chip, som eksempelvis kan være monteret i et nøglekort, som vi kender det fra nyere hoteller og lignende. Kortet føres hen til kortlæseren ved døren, som aflæser kortet og ud fra informationerne afgør, om dette specifikke kort har tilladelse til at åbne den specifikke dør. Større systemer er normalt styret fra en computer, og her kan må så med få museklik tildele og fratage adgang til hele eller dele af komplekset. En yderligere gevinst ved disse systemer er, at adgangen logges, så man kan se, hvilke personer der har været hvor. Det er også effektivt til forebyggelse af tyveri og hærværk.

Alarmer og overvågning er også låsesmedens domæne

Det bliver i stigende grad populært at sikre sin ejendom med alarmer og eventuelt overvågning. Årsagen er naturligvis, at det både har en præventiv effekt og ofte afbryder eventuelle indbrudsforsøg. En af låsesmedens arbejdsområder er netop alarmer og overvågning. De hjælper dig gerne med at vurdere, hvilken omfang sikringen bør have efter omstændighederne, og kan også både levere, opsætte, kalibrere og servicere på systemerne.

Men start eventuelt med at invitere låsesmeden på besøg til en gennemgang af forholdene. Han er trænet i den slags, og vil meget hurtigt kunne vurdere behovet. Måske er det tilstrækkeligt at opgradere visse låse eller sikre nogle vinduer lidt bedre. Det kan være en lidt billigere løsning, som måske er fuldt tilstrækkelig.