Konen og haven

Det er nu dejligt, at min kone er meget interesseret i at gøre vores have så pæn og inspirerende som muligt, og for mig, der ikke er specielt haveinteresseret, er det selvfølgelig en stor fordel, at hun nyder at udføre arbejdet selv – altså lige bortset fra græsslåningen, som jeg tager mig af.

Lidt hjælp får hun dog af mig, for eksempel her for nylig, da hun havde fundet på, at hun ville lave en krans af natursten rundt om det kastanjetræ, vi har stående midt i græsplænen. Hun sørgede selv for at grave græstørv væk og fjerne yderligere nogle centimeter jord rundt om træet.

Men det var mig, der blev sendt ud til en grusgrav udenfor byen for at hente et lille læs grus i vores trailer. Hun ville nemlig lægge naturstenene ned i et lag af grus, som hun bad om at få så finkornet som muligt.

Da jeg var ude i grusgraven fortalte jeg den venlige mand, der betjente mig, hvad gruset skulle bruges til, og han foreslog mig at købe noget strandsand, som har en noget lysere farve end almindeligt grus, og heldigvis havde han et lille lager af strandsand, så jeg ikke behøvede køre andre steder hen.

Hjemme igen kørte jeg med trillebøren strandsandet ned til vores kastanjetræ, hvor min kone allerede havde placeret en pænt stor bunke sten fra det lager, hun gennem lang tid har oparbejdet nede bagerst i haven. Vi fik fyldt hullet med strandsand, og min kone gik derefter i gang med at lægge stenene.