Fældning af træer i gamle dage

Gode gamle Herluf har sin sidste arbejdsdag i næste uge, og det falder så heldigt, at hans sidste arbejdsdag er samme dag, som han fylder 70 år. Herluf har i alle de år, jeg har arbejdet sammen med ham, været en institution i firmaet, og det er i hvert fald helt sikkert, at der ikke er nogen i firmaet, der har lært mig lige så meget i alle årene, efter at jeg gik i lære som anlægsgartner for mere end 20 år siden.

Herluf er en god kollega, og så er han en fantastisk god fortæller, og vi andre nyder, når han fortæller om ”gamle dage” – altså hans ungdom – hvor man slet ikke havde maskiner til hjælp i arbejdet i samme grad som i dag.

For eksempel kan jeg huske en gang, han fortalte om, at det kunne tage flere dage, hvis man skulle gøre en grund klar til at anlægge en have på den. Især hvis der var store træer, for i Herlufs unge dage foregik træfældning uden brug af motorsave, for den slags havde man bare ikke. Så det kunne godt tage en hel del tid, når to mand skulle sidde på hver sin side af en tyk træstamme og save med en lang sav med grove tænder. I dag er træfældning noget mere moderne: http://fliseroghegn.dk/vi-tilbyder/traefaeldning.aspx

 

Og når man så havde fået fældet de store træer, måtte man have en traktor til at trække stubbene op af jorden, så de kunne køres væk på en lastbil. Det var helt andre tider, hvor man virkelig fik brugt sin krop, fortalte Herluf.

Noget af det værste den gang var ifølge Herluf, når der skulle lægges flisebelægning i en indkørsel eller på en terrasse. Vi havde ikke nogen pladevibrator den gang, så al forberedelsen med at gøre gruslaget helt plant, foregik med håndkraft. Og derefter var det en hård belastning for ryggen, at man selv skulle gå ud til fortovet og hente de fliser, der skulle lægges.

Det var det samme med de ganske almindelige haveanlæg, har Herluf fortalt. De havde dengang ikke maskiner til det tunge arbejde, som foregik med spade, håndkultivator og rive. Den gang kunne man i hvert fald mærke sin ryg hver dag, når man kom hjem fra arbejde.

Men efterhånden begyndte de små entreprenørmaskiner at gøre sit indtog i vores branche, og Herluf er kendt for at være den, der var hurtigst til at lære at bruge dem på den mest effektive måde, og han har faktisk i de fleste af de år, jeg har arbejdet i firmaet, været vores absolut skrappeste maskinfører.

Så gammeldags kan man i hvert fald ikke kalde Herluf, og han har på langt de fleste områder også formået at følge med udviklingen, men fra tid til anden kan han nu godt finde på at kritisere en del af udviklingen.

For eksempel kan han bedst lide, når en kunde vil have plantet levende hegn fremfor plankeværk eller lignende. Og han bliver forarget, når en kunde har bestilt et vedligeholdelsesfrit hegn til et haveanlæg. Hvor doven kan man efterhånden blive, siger han ofte.