11/12/2024

Guitarer til alle

Min dreng er meget musikalsk. Han har fra helt lille udvist stort talent og interesse for musik. Han elsker at danse. Og han elsker at spille på sin guitar. Jeg kan godt huske hans glæde, da vi gav ham hans første guitar. Det var en billig guitar, som vi havde fundet via et opslag på et eller andet sitet. Det er ikke så tit, man finder salg af børneguitarer. Egentlig forstår jeg det ikke, fordi børnene vokser jo fra børneguitaren. Så hvorfor bliver der ikke solgt flere af dem – du ved – brugt. Jeg tror, der er et større marked for brugte børneguitarer end vi, almindelige mennesker tror.

Privat musikskole

Lige nu har vi en del diskussioner med vores søn. Han vil nemlig gerne gå på en privat musikskole. Den er anerkendt af staten, og han vil kunne få de samme afgangsprøver, som alle andre børn, der går i en almindelig folkeskole. Men optagelsesprøverne er ret skrappe. Han skal igennem en del prøver relateret til musik – både teoretiske og praktiske. Han skal spille et stykke for komiteen, der bestemmer, hvem der skal optages. Han skal også høres i, hvor meget han ved om noder og musikgenrer. Jeg forstår det godt. Skolen har et godt ry. Men også et ry for at stille meget store krav til deres elever. Og så er det faktisk ret dyrt at sende et barn på skolen.

Bliv dygtig først

Vi har talt om, at han først skal sørge for at blive rigtigt dygtig til at spille på sin guitar. Han skal lære nogle klassiske spanske stykker. De er svære. Og han skal lære at spille dem på en almindelig spansk guitar. Han kan ikke regne med, at de vil tage ham seriøst, hvis han møder op med sin lille børneguitar. (Den er han alligevel også ved at vokse fra.) Han ved godt, at det bliver en stor udfordring for ham. Men han er villig til at tage nederlaget, det vil blive, hvis han bliver afvist.
Vi har derfor været ude for at købe en almindelig spansk guitar til ham. En af de lidt dyrere. Han er meget glad for den. Stolt kan man sige. Han kan sidde med den i skødet i flere timer og spille på den. Han kæler for den. Holder den ren. Stemmer den og ja, sætter sig grundigt ind i, hvad alle guitarens forskellige dele kaldes. Stol, saddel, hals osv.

Børneguitarer

Samtidigt har vi også sat hans gamle børneguitar til salg. På det samme site, som vi fandt den på. Den har tjent ham i en del år, men det er på tide, at han kommer videre. Indtil nu er der dog ikke nogen, der har henvendt sig for at høre om prisen på børneguitaren. Jeg kan mærke, at det har han sådan set ikke noget imod. Det er et instrument, som betyder meget for ham. Det undrer mig, dog, at der ikke har været henvendelser. Jeg kunne forestille mig, at der er mange børn, der gerne vil have, at deres forældre køber en guitar til børn til dem. En rigtig guitar – ikke sådan en legetøjsguitar. Men måske er de fleste mere interesserede i trommer i den alder?