Ib Laursen plaider

Det er en af de her tidlige forårsaftener, hvor man virkeligt kan mærke, at det er blevet lidt varmere i luften. Det er faktisk så lunt, at jeg har åbnet døren inde i stuen, som leder ud til terrassen. Det er en vestvendt terrasse, og vi har en skøn udsigt ned over havet. Jeg kan se, solen går ned. Det bliver mørkere og mørkere. Jeg lægger mærke til, at dagen også er blevet længere. Jeg sidder i min sofa og nyder udsigten. Jeg lægger slet ikke mærke til, at jeg fuldkommen automatisk og uden at tænke over det, rækker jeg hånden ud efter den plaid, jeg har liggende over sofaens ryg. Det er lidt koldt nu, men synet as solens stråler på havet gør, at jeg bare ikke har lyst til at rejse mig op for at gå hen og lukke døren.

Pakker mig ind

Jeg pakker mig selv ind i plaiden og nyder synet. Tænker over, at jeg er taknemlig for at have et smukt hjem og en dejlig kæreste. Jeg er taknemlig, over at vi har jobs og ikke har lidt under det mildest talt meget bizarre sidste år. Vi har ikke været syge. Vi skal vaccineres, om ikke så længe – og alt i alt ser det ud, som om at vi går imod lysere tider – både bogstaveligt og metaforisk talt.

Verdens bedste plaider

Der er noget helt særligt ved plaider fra Ib Laursen, ikke? De er hyggespredere. Måske har de ikke sjæl. Men for mig, så har de. Det har noget at gøre med, at man bruger dem i de øjeblikke, hvor sjælen er i harmoni. Eller man bruger dem, så sjælen får ro, og man kommer i harmoni. Sådan er min opfattelse af plaider. Måske har du en anden opfattelse? Måske synes du, at det er gammeldags at have et tæppe hængende over sin sofa, så man lige kan trække det over sig. Jeg synes, det er hyggeligt. Ikke kun på smukke aftener, hvor man kan se solen gå ned. Også på råkolde vinteraftener, hvor man har ild i sin brændeovn. Der er da ikke noget hyggeligere end at sidde og lytte til ildens buldren, imens man tænker over det, man lige har læst.

Plaider indbyder ligesom til eftertanke. Og det er måske noget, vi lige skulle overveje her: Er det ikke noget, vi alle sammen har brug for at gøre: At tænke over tingene, og ikke bare styrte rundt og lade, som om vi har hamrende travlt? Finde tid til eftertanke. Ja, det mener jeg faktisk, at vi burde indføre som en regel i vores liv. Bare et lille kvarters tid. Hver eftermiddag. Eller lige inden sengetid.Har lige læst en artikel om det her.

Jeg tror, vi vil få det meget bedre, hvis vi bruger lidt tid på at tænke over, hvordan dagen har været, og over, hvad vi er taknemlige for. Vi glemmer ligesom at være taknemlige. Der er nogle mennesker, der påstår, at de ikke skal være taknemlige. Den slags mennesker burde idømmes en plaid i tvangskøb. Når de lægger den over benene, som de har smækket op i sofaen, vil de forstå, at taknemlighed slet ikke er en dårlig ting.