Efter lang tids overvejelser og undersøgelser har vi endelig fået bestilt vores nye køkken. Det har været en lang og drøj proces med at få valgt det helt rigtige køkken. Men nu er vi altså kommet så langt og nu er vi ved at planlægge hele arbejdsgangen med at få pakket alt køkkengrejet ned og efterfølgende få revet det gamle køkken ned og gjort klar til at det nye kan blive sat op.
Der er en hel del forarbejde som skal gøres, før end der er styr på det hele, så tømreren kan sætte det nye køkken op. Der skal både laves nyt gulv (med gulvvarme), nyt loft og så skal der flyttes både vand- og el-installationer, så det hele bliver nøjagtig som vi gerne vil have det. Så udover tømreren skal der både sættes sving i vvs-firmaet, mureren, maleren og elektrikeren.
Men første skridt er endelig taget i og med, at vi har fået valgt det nye køkken. Der bliver nok at se til og selv om der endnu er mere end 14 dage til det nye køkken ankommer, går vi i gang allerede i den kommende weekend med at gøre lidt klar. Hele arbejdet med køkkenet kommer nemlig også til at strække sig ind i stuen, da vi skal have fjernet en væg mellem køkken og stue. Så vi har lejet et depotrum hos Aalborg Lagerrum (http://aalborglagerrum.dk/depotrum.php), hvor vi kan opmagasinere nogle af vores ting, mens arbejdet står på.
Selve tiden mens arbejdet står på, er ikke ligefrem noget vi glæder os til. Men resultatet i den sidste ende skal jo gerne retfærdiggøre alle besværlighederne. Og det er vi da også sikre på, at det gør.