Udvider biksen

Jeg er ved at udvide min lille biks her. Jeg har en lille webshop, hvor jeg sælger udstyr til hobbyfolket. Alt lige fra tegne og male materialer til smykkefremstilling og træskæring. Jeg sælger også massevis af Fimo-ler og den slags. Hobby er en god niche at bevæge sig i. Jeg har en meget bred vifte af forskellige kundesegmenter. Det kan være små børn, der har brug for at blive beskæftiget en dag, hvor de er sløje og bliver hjemme fra skole. Det kan være unge piger, som efterligner modetrenderne og laver deres egne smykker. Det kan også være mænd, der godt kan lide at nørkle med træ ude i garagen, så de får et frirum fra familien og hustruen. Det kan være unge kunststuderende, som har brug for tegneredskaber. Det kan også være kvinder i alderen 65 – 70, som elsker at lave scrapbooking og decoupage. Ja, jeg har en bred målgruppe.

Masser af succes

Indtil videre har jeg haft succes. Forretningen går godt. Men jeg kan godt se, at jeg får konkurrence. Hård konkurrence. Og det skal jeg gøre noget ved. Jeg ligger forrest lige nu. Men hvis jeg ikke gør noget, bliver jeg overhalet af nogle af mine konkurrenter. Derfor har jeg besluttet at lave en masse gode videoer og sende dem ud på YouTube. Jeg vil bruge dem i min markedsføring. Så, der skal laves en serie om hvert hobbysegment: Træskæring, tegnekunsten, fremstilling af smykker osv. Og de skal laves i god kvalitet. Jeg har tænkt mig at lave et lille værksted, som kan bruges som studie. Og så vil jeg invitere dygtige kunsthåndværkere til at komme og give eksempler på deres kunst og vise, hvordan de gør.

En god mikrofon er vigtig

Det kræver, at jeg finder en masse udstyr. Først og fremmest skal jeg have et godt kamera, og så skal jeg altså finde nogle gode mikrofoner. (Jeg har allerede kig på en Shure SM7B studiemikrofon, men skal lige lede lidt mere, inden jeg farer ud og køber ind.) Det er vigtigt, at både billede og lyd er i top. Hvis det ikke er det, så hopper seerne jo bare væk fra udsendelsen. Det vil jeg ikke have. De skal blive på min kanal.
Dernæst skal jeg finde en introduktion, der kan gælde alle videoerne, der skal laves. Den skal signalere noget roligt, hyggeligt og smukt. Musik og tekst, eller musik og tale, der introducerer videoen: ”I dag handler det om … jeg har den og den i studiet, som vil vise dig … ” noget i den retning.

Musik i baggrunden?

Og så musik under selve demonstrationen? Måske. Noget med noget keyboard. Rolig og hyggelig musik, som ikke tager opmærksomheden væk fra demonstrationen.
Jeg bliver også nødt til at finde ud af, hvordan jeg løser belysningsproblemerne, som vi vil få i værksteds-studiet. Der er forskel på belysningen, der skal bruges til at fotografere smykker og malerier med.
Endelig skal jeg også lige finde ud af om det er nødvendigt, at jeg laver et manuskript til hver udsendelse, eller er det bedre bare at spørge de enkelte kunsthåndværkere, om de har et lille projekt, de vil vise på op til 15 minutter?