Min tante er en meget speciel dame: Hun elsker at lave sine egne møbler. Hun bor sammen med sin mand i en gammel landejendom nede på Lolland. Her har de får og dyrker roer. Til deres ejendom hører der et lille stykke skov, hvorfra hun finder træ til sine kreationer. Nogle af dem er utroligt flotte. Andre er så grimme, at man tænker, at det er godt, at de har en brændeovn i stuen. Men hun elsker altså at arbejde med træ. Hun kan bruge timer ved sin høvlebænk.
Gode historier
Hun plejer at fortælle mig om, dengang hun skulle købe den. Hun havde set på rigtigt mange forskellige høvlebænke, men ingen af de moderne, som hun så på, var tilfredsstillende. Hun var heldig at finde en brugt én henne hos sin nabo. Han gik på pension og ville ikke længere arbejde som snedker. Så hun fik lov til at købe sin høvlebænk meget billigt af ham. Ja, hun synes faktisk, at han gav hende den i gave. Et lille, symbolsk beløb, og så skulle hun selv hente den. Den har stået hos hende, så længe jeg kan huske.
Hun og min mor ligner hinanden på mange punkter. Min mor elsker også at lave sine egne ting, men det er i en helt anden bane, hun gør det. Hun syr alt sit tøj selv. Når de er sammen, så kan de bruge timevis på at tale om forskellige kreationer, de laver.
Ny reol til stuen
Lige nu arbejder min tante åbenbart på en ny reol til stuen. Det skal være sådan en, der kan bruges både som reol og vitrine. Og den skal være meget stor. Den skal fylde hele væggen. Det kan blive flot, hvis hun bare sørger for, at den får det samme udseende over hele væggen. Lige nu har hun limet nogle skuffer til reolen sammen. De sidder i skruetvinger, og hun regner med, at de vil være fuldstændigt tørre i morgen. Så kan hun prøve dem af på hylderne. Min mor forstår ikke helt, hvad hun mener. Hun aner ikke, hvad en skruetvinge er. Så hun spørger hende, om der virkeligt er plads i skruetvingerne til skufferne. Hun tænker vist på en skruestik. De er jo beregnet til at holde på ting, men ikke så store som min tantes skuffer. Hun får en lang forklaring på forskellen mellem en skruestik og en skruetvinge. Efter forklaringen siger hun bare ”Aha”. Man kan høre, at hun ikke er så interesseret i forskellen mellem skruestikker og skruetvinger. Hun vil meget hellere tale om tøjet, hun har på. Hun er dygtig, min mor til at sy. Og min tante lytter høfligt til hvilke vævninger af stofferne min mor bruger, der er bedst til de forskellige beklædningsgenstande.
Smånørdede søstre
Lidt nørdede søstre, det må jeg altså sige. Det sjove er, at de begge to er dem i deres familier, der står for alt det der med små reparationsarbejder i huset. Min far og min onkel er begge to nogle klovner til at bruge deres hænder. Min far kan ikke slå et søm i en væg, og min onkel ved ikke, hvad det vil sige at skifte en pære i en lampe. P.S.: Et lille hint er, at man kan lease værktøj som professionel: https://www.toollease.dk/
