Hvilken cykel er bedst

For et par måneder siden var jeg udsat for et mindre færdselsuheld, da jeg var ude at cykle. Jeg ville køre udenfor byen for at træne lidt på de mindre landeveje, men jeg nåede aldrig ud af byens hektiske trafik, for mens jeg kørte med god fart på en cykelsti, var der pludselig en kvindelig bilist, der drejede til højre for at køre ned ad en sidegade.

Jeg havde ingen mulighed for at nå at bremse, for jeg havde slet ikke forestillet mig, at hun ikke havde set mig, idet kun kom kørende ude på den store vej i samme retning som jeg, og så regnede jeg selvfølgelig med, at hun ikke kunne overse mig, da hun rent faktisk kørte forbi mig en halv snes meter før sidegaden.

Men hun var åbenbart den type bilist, der kan finde på at være meget uopmærksom, så hun drejede bare til højre og ramte lige ind i min cykel. Jeg væltede og slog min skulder ret voldsomt, men heldigvis viste det sig under et efterfølgende besøg på skadestuen, at der ikke var noget brækket.

Det stod betydeligt værre til med min cykel, som var blevet kørt over af bilens højre forhjul. Begge mine cykelhjul var ekset, og selve stellet var knækket lige under styret. Jeg havde heldigvis åndsnærværelse nok til at tage nogle billeder af cyklen, så da jeg dagen efter henvendte mig til mit eget forsikringsselskab, kunne jeg fremvise billederne.

Mit forsikringsselskab var ikke i tvivl om, at det i den sidste ende ville blive bilistens forsikringsselskabs ansvarsforsikring, der kom til at betale gildet, men der kan jo være an ganske lang sagsbehandling, så mit forsikringsselskab gave mig en blankocheck til at gå ud og købe en ny cykel i samme prisklasse som den gamle, der helt sikkert måtte betegnes som totalskadet.

Jeg synes, det var en god behandling at give mig, og jeg var faktisk i den behagelige situation, at jeg endnu var i besiddelse af kvitteringen på den cykel, der nu bare er en bunke skrot, og den havde jeg medbragt under mit besøg på forsikringsselskabets kontor. Min gamle cykel var under et halvt år gammel, så jeg fik besked på, at de ville garantere for hele udgiften til en ny cykel til de knap 8.000 kroner, jeg havde betalt for den ødelagte.

Fint, tænkte jeg, så jeg tog ud til den cykelforretning, hvor jeg havde købt den gamle for at se på deres udvalg af cykler. Der var nemlig et par detaljer ved den gamle cykel, jeg ikke var helt tilfreds med, så jeg ville under alle omstændigheder vælge et andet fabrikat. Og jeg ville helt sikkert også ofre det, det koster at få et bedre hjul sæt.

Jeg fandt også en cykel, som jeg kunne se ville passe godt til mine ønsker og behov. Den kostede så godt og vel 1.000 kroner mere, men de penge kunne jeg godt finde i mit eget budget, så den valgte jeg at købe.

Og det var godt, for nu har jeg brugt den i snart tre uger, og det er uden tvivl den bedste cykel, jeg nogensinde har haft. Og jeg fandt endda lidt penge til at købe nye cykelbukser, og de er fra de kendte Assos!