Besparelser med Lean

Det var en ganske god ordre, jeg fik halet i land i min egenskab af arrangementschef på det største hotel her i byen i forrige uge. Jeg blev kontaktet af en chefsekretær fra et københavnsk konsulentfirma, som fortalte mig, at hun var på udkig efter egnede lokaler til en række kurser, konsulentfirmaet skal holde for medarbejdere på en række forskellige virksomheder her i byen.

Hun fortalte i telefonen, at der er tale om et såkaldt Lean kursus, og at antallet af kursister på hvert kursus ville blive mellem 12 og 18. Det var ikke noget problem for mig, for vi har på hotellet lokaler, der vil være særdeles passende til et kursushold af den størrelse.

Da der er tale om i alt 8 kurser, havde jeg jo mulighed for at give hende et godt tilbud på lokaleleje og forplejning, så vi blev hurtigt enige om både pris og tidspunkter for kurserne.

Jeg var lidt nysgerrig og spurgte ind til kursernes indhold, og sekretæren fortalte mig, at det handler om at gøre arbejdsgangene i en virksomhed så rationelle og ressourcebesparende som muligt. Derfor er underviseren på den slags kurser en erfaren Lean konsulent, som kan undervise kursister i, hvordan de får øje på uhensigtsmæssige arbejdsgange og få dem ændret, så der spares ressourcer i virksomheden.

Damen fortalte mig også, at i de fleste tilfælde bliver virksomhederne meget overraskede over, hvor store besparelser de kan opnå ved at give nogle medarbejdere sådan en Lean uddannelse. Og ofte øger det også medarbejdertilfredsheden, fortalte hun.