14/09/2024
Optaget på det rette studie

Investeringsejendomme

Det giver en dejlig fornemmelse at få brev om, at man er blevet optaget på det studium, man har ønsket sig som den første prioritet, og det gør bestemt ikke fornemmelsen mindre dejlig, når det sker for en i en alder af 28 år. Så jeg har haft det lidt svært med at få armene ned igen de seneste dage, for jeg er blevet optaget på jurastudiet på universitetet i København fra det kommende semester. Baggrunden for mit ønske om at læse jura er nok en smule speciel. Efter min studentereksamen for ni år siden havde jeg ikke lyst til en akademisk uddannelse, så jeg valgte i stedet at tage en ganske almindelig kontoruddannelse, og jeg fik en elevplads hos en ejendomsmægler i København, hvor jeg også blev ansat som kontorassistent, da min uddannelse var gennemført.

I firmaet

I det ejendomsmæglerfirma har man også en advokat, der er en af firmaets medejere, og han fungerer både som advokat og som ejendomsmægler. I kraft af advokatens tilstedeværelse i firmaet var man i stand til at tilbyde købere og sælgere, at firmaet kunne tage sig af alt i forbindelse med en handel, først og fremmest også at skrive skødet.

Og det blev allerede i min elevtid sådan, at jeg kom til at virke som sekretær for advokaten, så i praksis var det i de helt almindelige handler normalt mig, der stod for at skrive skøderne, som så skulle godkendes og underskrives af advokaten. Det var det arbejde, som jeg altid har fundet meget interessant, der vakte min interesse for juraen, og nu har jeg så valgt at gøre noget ved det.

Jeg er også meget inspireret af min søsters arbejde. Hun arbejder med erhvervsejendomme – både udlejning og salg. Det gør hun hos et firma, der udbyder kontorlokaler og meget andet. Hun arbejder aktivt med at sikre de bedste lejemål af for eksempel kontorlokaler i København – Men også med mere specielle opgaver med for eksempel investeringsejendomme og den slags.

Mine opgaver

En af mine opgaver i ejendomsmæglerfirmaet var også at udskrive fakturaer på det ejendomsmægler salær, som sælgerne skal betale. Det var faktisk ikke det mest spændende, for der var bare tale om rutinemæssige fakturaskrivninger, hvor der normalt aldrig var tvivl om noget som helst. For ligesom det er tilfældet hos så mange andre ejendomsmæglere, var vores aftaler med sælgerne altid efter princippet om solgt eller gratis, så jeg skulle såmænd bare udregne den aftalte procentsats af den faktiske salgspris og så afsende fakturaen.

Men fra tid til anden kunne der da opstå nogle tvivlsspørgsmål i forbindelse med de skøder, som jeg skrev mange af, og det var i den slags situationer, at jeg fandt advokatens vurderinger meget interessante og selv fik lyst til at være den, der skal træffe afgørelser i sådanne tvivlstilfælde.

Oftest nemt nok

I langt de fleste tilfælde foregår et salg af bolig helt efter bogen og uden juridiske fiksfakserier. Hele området er meget minutiøst reguleret af lovgivningen, men som sagt kan der i nogle tilfælde opstå noget uventet. Jeg kan for eksempel huske en sag om salg af ejerlejlighed, hvor sælger og køber hurtigt blev enige, så der kunne underskrives en slutseddel. Men inden skødet blev skrevet, modtog vi en henvendelse fra den pågældende ejerforening om en gæld, som sælger havde til foreningen, og den gæld ville sælger ikke anerkende. I det tilfælde endte det faktisk med, at handelen helt gik i vasken.