En af de offentlige parker her i byen er for ganske nylig blevet grundigt renoveret – ja faktisk lagt helt om med blandt andet nogle store samlinger af rododendron-buske. Men jeg har også set i den lokale avis, der er er anlagt pænt store arealer som græsplæne, hvor man kan slikke solskin eller spille forskellige boldspil.
Derfor blev jeg i første omgang overrasket, da min mand og jeg i dag spadserede en tur i parken for at tage den nærmere i øjesyn. Langs med græsarealerne var der i kanterne opsat nogle nydelige, lave træhegn købt billigt, men ovenpå det var der med jævne mellemrum sat skilte med teksten: Græsset må ikke betrædes.
Hvordan skal man spille bold eller tage solbad, hvis man ikke må betræde græsset, spurgte jeg min mand, som beroligede mig med, at skiltene jo så noget interimistiske ud, så forbuddet gælder nok kun, indtil græsset er vokset ordentligt op.
Han kiggede nærmere på det lave hegn i kanten af græsarealet, for han ville godt have en god ide til, hvordan han skal lave det hegn til forhaven, jeg længe har ønsket mig ud mod fortovet.
Vi gik videre ad de nydelige, grusbelagte stier, for vi ville også gerne se lidt nærmere på de to pavillioner, som ifølge avisen også skulle være opsat, så man kan sidde og nyde sin medbragte mad eller kaffe. De så meget tiltalende ud, men vi havde nu ikke medbragt noget spiseligt eller drikkeligt, så vi må vente til en anden dag med at tage dem i brug.
