Rideudstyr

Det er altså noget, der kommer til at tage en hel del tid, sagde jeg til den taksator fra vores forsikringsselskab, der forleden dag kom til et aftalt møde ude i vores rideklub, hvor jeg i min egenskab af kasserer har involveret mig i eftervirkningerne af det indbrud, vi var udsat for i forrige uge.

Jeg havde aftalt mødet med taksatoren, fordi vi skulle forsøge at finde ud af, hvor meget der egentlig blev stjålet ved indbruddet, og vores berider, der faktisk fungerer som en daglig leder af rideskolen, deltog også i mødet.

Vores problem er, at en del af medlemmerne, som har opstaldet deres heste på rideskolen, har hvert sit store skab, hvor de kan opbevare deres forskellige udstyr til hest, så de ikke behøver at slæbe det frem og tilbage, hver gang de skal enten bare pleje deres hest eller er derude for at ride. Disse skabe er alle sammen forsynet med en hængelås, men vi i rideklubben ved jo ikke, hvad det er, medlemmerne opbevarer i deres skabe, så det vil tage tid at få et ordentlig overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Men vores berider er allerede i fuld gang med at registrere, hvad der er blevet fjernet fra skabene, for han spørger medlemmerne, efterhånden som de aflægger besøg i rideklubben. I dag var jeg derude og kastede et blik på den liste, som berideren er begyndt at føre, og jeg kunne konstatere, at et af vores mangeårige medlemmer tilsyneladende havde mistet en bomløs dressur sadel i forbindelse med tyveriet.

Og vores berider havde heldigvis også husket at spørge medlemmerne om den anslåede værdi af de ting, de savnede efter indbruddet, og det fremgik af listen, at alene den stjålne dressursadel repræsenterer en værdi på næsten 20.000 kroner. Det overraskede mig nu ikke, for jeg har faktisk flere gange beundret den sadel, som var ualmindeligt flot.

Et andet af vores medlemmer havde mistet et forholdsvis dyrt trensebid, som jeg tilfældigvis vidste, at den unge pige, der er tale om, havde fået i fødselsdagsgave af sine forældre. Så jeg kan levende forestille mig, at hun er temmelig ked af det, men heldigvis har vi i vores rideklub altid sat en ære i at være godt forsikret, og den taksator, jeg havde mødet med forleden dag, nævnte da også, at med den type forsikring, vi har tegnet, kan vi regne med fuld dækning for alt det, der er blevet fjernet under indbruddet.

Og det har jeg det godt med, for ryttere går som bekendt meget op i deres sport og i deres heste, så der er følelser blandet ind i det, når den slags sker. Mange af dem har købt dyrt og meget specielt udstyr til deres hest, så de er naturligvis kede af at miste det.

Lidt anderledes er det med nogle mere dagligdags effekter, som også forsvandt ved indbruddet. Det er ikke så bøvlet at få indkøbt for eksempel et simpelt sadelunderlag til erstatning for det stjålne, men man kan undre sig over, at en tyv gider rende med den slags.