Julies matematik

Da min mand og jeg i forgårs aftes var til den halvårlige forældresamtale på skolen, hvor vores datter, Julie, går i 7. klasse, blev vi lidt overraskede over, at der var to lærere til stede på mødet, for tidligere har det altid kun været Julies klasselærer, vi har haft samtaler med.

Men der var en grund til, at de denne gang var to lærere, for udover klasselæreren havde Julies matematiklærer bedt om at være med til samtalen. Det skyldes, at Julie bestemt ikke er stærk i matematik, hvilket hun ellers er i samtlige øvrige fag.

Matematiklæreren spurgte direkte, om nogen af os kunne yde lidt hjælp til matematik til Julie, for hun har vanskeligt ved at løse de hjemmeopgaver, som klassen bliver stillet. Og den hjælp kan min mand godt klare, når han ellers er hjemme, for han har hidtil rejst ret meget i forbindelse med sit arbejde, forklarede vi.

Matematiklæreren mente, at Julie sagtens kunne blive god i hans fag, men det er nødvendigt med en eller anden form for matematikhjælp til hende, for når hun får forklaret sammenhængen i en opgave, kan hun for det meste godt klare den.

Nu er det så heldigt, at min mand ikke længere skal rejse ret tit, så vi kunne berolige læreren med, at han nok skal hjælpe Julie med opgaverne. Det blev læreren meget tilfreds med, og han var ikke i tvivl om, at Julie så nok skal klare sig til den matematik eksamen, som klassen skal plages med ved slutningen af skoleåret.