Robot på plejehjemmet

Det var under et besøg hos min gamle far på plejehjemmet, at jeg for første gang nogensinde stiftede bekendtskab med en robotstøvsuger. Vi sad og hyggede os med en kop kaffe i et hjørne af den fælles opholdsstue, da en lille rund tingest med en svag snurren kom kørende på gulvet et stykke vej fra os.

Jeg kiggede mig omkring for at finde ud af, hvem der mon sad med fjernbetjeningen, for jeg opfattede tingesten på samme måde som noget af det fjernstyrede legetøj, for eksempel modelbiler, der findes. Men jeg kunne ikke få øje på nogen fjernbetjening, og så forklarede min far, at han havde fået at vide, at det var en robotstøvsuger, som gjorde rent på gulvet uden at skulle betjenes af mennesker. Men mere vidste han ikke om den slags.

Jeg blev nysgerrig efter at finde ud af, hvordan sådan en virker, så efter hjemkomsten gik jeg på nettet og surfede lidt rundt for at få mere at vide om robotstøvsugere. Jeg var lidt interesseret, for hos os er det altid mig, der støvsuger, så hvis jeg nu kunne slippe lidt lettere om ved arbejdet, gjorde det jo ikke noget.

Jeg faldt i en internetbutik over en Roomba robotstøvsuger, som så ud til at passe til vores behov, og jeg blev overrasket over, at prisen forekom ganske overkommelig i betragtning af, at der er tale om en maskine, man kan programmere, så den kører rigtigt rundt i stuen og selv støvsuger. Jeg købte den og glæder mig, til den kommer.