Påske på terrassen

Påsken faldt lidt sent i år, så foråret var for alvor begyndt. Hos os afsætter vi hvert år en hel weekend til at gøre terrassen og dens udstyr af forskellig art klar til den forestående sommer, og det er et stykke arbejde, som både min kone og jeg nyder meget. Måske ikke selve det fysiske arbejde, men mens man udfører det, tænker man på de mange herlige sommerdage og aftener, som forhåbentligt ligger forude.

I år blev det så i påske, at vi fik gjort det hele klar til sommeren. Jeg startede med at rulle vores store Weber gasgrill ud i indkørslen, hvor den blev grundigt spulet med vores højtryksrenser. Leg lod den stå i indkørslen for at dryppe af, og imens gav jeg belægningsstenene på terrassen en omgang med samme højtryksrenser. Jeg ved godt, at man med den metode gør overfladen mere ru, så den samler mere skidt, men det pynter nu altså gevaldigt, og det er et stykke arbejde, der er let at udføre.

Min kone var i gang med at aftørre glaskuplerne på vores udendørs belysning, og jeg hjalp hende med at skrue kuplerne af, så de også kunne blive rengjort indvendigt. Derefter kom turen til vores terrassemøbler, som er i teaktræ. De har stået i vores store redskabsskur hele vinteren, så de skulle stort set kun støves af, så de er klar til en omgang olie om et par dage.

Jeg fik tilfældigt øje på den udendørs del til vores vejrstation. Den var godt støvet, så den blev også tørret af.