Når unge rejser alene

Min kone var ikke helt tryg ved at sende vores 18-årige datter, Carina, på charterferie i Bulgarien ved Sortehavskysten, hvor hun sammen med tre veninder var af sted på en to ugers ferie her for nylig. Min kones betænkeligheder blev nok skabt af diverse indslag på tv, der viser danske unge på deciderede drukture netop ved Sortehavet, som er en af de billigste destinationer, man kan købe sig til.

Carina havde på forhånd understreget, at det for hende og veninderne ikke handlede om en drukferie. De søgte sol og strand i stedet, og de tog i hvert fald ikke af sted med ønsket om en ferieromance med en eller anden sydlandsk fyr.

Så tror vi på den lige så meget som på julemanden, bemærkede jeg, for netop Carina og hendes tre veninder har excelleret i et større antal skiftende kærester de senere år.

Min kone havde hellere set, at de var taget til for eksempel Mallorca, men Carina argumenterede med, at det ikke længere var muligt at finde billige rejser til Mallorca, for ellers ville vi da lige så gerne tage derned, sagde hun.

De unge pigers problem er selvfølgelig, at de ikke har så mange penge at gøre godt med, så da havde været i gang med at søge efter tilbud rejser og havde ikke interesseret sig så meget for, hvor ferien skulle tilbringes. Det blev altså ved Sortehavet, fordi det var der, de kunne finde de billigste tilbud.

Da de skulle af sted på ferien, huskede jeg Carina på de tre P’er, som altid skal være med i bagagen: Pas, penge og P-piller. Hun grinede lidt genert og lovede at huske alle tre ting.

Nu er pigerne hjemme igen, dejligt solbrændte og mætte af nye oplevelser. Vi gamles nysgerrighed har selvfølgelig ikke fornægtet sig, så vi har udfrittet Carina om forløbet af ferien i Bulgarien.

OK, indrømmede hun, jeg opnåede da nok at blive lidt fuld et par gange, men ikke mere end at jeg havde total kontrol over tingene. Hun fortalte, at de havde mødt nogle danske unge mænd, som helt åbenlyst var taget derned for nærmest at drukne sig selv i sprut. Men så begyndte pigerne og de unge mænd at interessere sig mere for hinanden, og de begyndte at gå i byen sammen.

Og ved I hvad, fortalte Carina, der er altså ikke noget som sådan nogle piger som os, der kan lægge en dæmper på drengenes lyst til at drikke sig fulde. Fra den dag, vi begyndte at gå ud sammen med dem, blev de kun lettere selskabeligt overrislede, så vi faktisk havde det rigtig sjovt og hyggeligt sammen.

Hun indrømmede, at der havde været noget kæresteri mellem hende og den ene af de unge mænd, som hedder Jesper. Hun havde aftalt med Jesper, at de skulle holde kontakten med hinanden hjemme i Danmark, og hun virkede ærligt talt, som om hun var lidt forelsket i fyren. Men lad os nu se, det kan jo være, at det er de to, der rejser sammen næste år.