Mias øjne

Som tiårig var vores datter Mia vild med at låne mine briller, ikke fordi hun så dårligt, men fordi hun syntes, at briller klædte hende. Vi lo ad hende og sagde, at hun ikke skulle ønske at få brug for briller, for det var af og til besværligt, dyrt og irriterende. For at Mia ikke skulle ødelægge sine øjne ved at låne mine briller, købte jeg et par neutrale briller til hende, så kunne hun bruge dem, når hun ville være smuk.

Efterhånden blev brillerne uinteressante for Mia, der var andre ting, der optog hende, blandt andet smart tøj og veninderne.

Nu er Mia 14 år, og hun har de sidste måneder klaget over hovedpine især i skolen, men jeg skød hendes klager lidt væk og opfordrede hende til at gå udenfor i frikvartererne, lufte godt ud på sit værelse og gå tidligere i seng.  Men pigen fastholdt, at hun havde hovedpine hver dag, derfor kunne hun ikke følge med i timerne, hun påstod, at hun fik kvalme, når hun dyrkede sport og idræt og var i det hele taget trist til mode.

Jeg har selvfølgelig dårlig samvittighed overfor hende, for skæbnen ville, at Mia har nedsat syn på begge øjne. Synsnedsættelsen blev konstateret af en dygtig øjenlæge, og Mia bærer nu briller hele tiden. Hun er blevet en helt anden pige, passer sin skole og interesser og da hun ser betydeligt bedre nu, fortalte hun forleden, at hun havde læst en del på nettet om forskellige øjensygdomme, blandt andet om grå stær i øjnene, som hendes farfar lider af.