Mænd er sære

Mænd er altså nogle underlige størrelser. Se nu bare min egen mand, Mogens, og hans tre gode kammerater, som det meste af året går vældigt op i at holde sig i god form. De har valgt cykling som den sport, der skal holde dem slanke, og jeg må da også indrømme, at de alle fire er nogle ganske flotte fyre i betragtning af deres alder. De er alle i begyndelsen af 50’erne.

Men de senere år har de besluttet, at de skal have en friweekend to gange om året, hvor de har lov til at glemme alt om sund kost og motion. Derfor tager de i det sene forår og det sene efterår på et weekendophold et eller andet sted, hvor det vistnok mest går ud på at æde og drikke til den store guldmedalje.

I hvert fald har jeg kunnet konstatere, at Mogens’ vægte ryger mærkbart i vejret efter sådan et tre dages kroophold, hvor der helt sikkert ikke bliver sparet på hverken vådt eller tørt.

Jeg kan huske, da de var af sted første gang for to et halvt år siden, at de mere eller mindre i blinde valgte at entrere med en tilfældig kro, men siden er de blevet betydeligt mere kvalitetsbevidste, for de stiller temmelig store krav til forplejningen. Nu er det ikke længere bare et spørgsmål om at tylle en masse øl i sig, nej nu handler det mere om gode vine til virkelig god mad.

Sidst, de var af sted, havde de fundet frem til en kro, der annoncerede med deciderede gourmetophold, strækkende sig fra fredag eftermiddag til søndag aften. Da de kom hjem, kunne Mogens da også berette om nogle af de største oplevelser, han nogensinde havde haft med mad og dertil hørende gode vine.

Jeg under bestemt Mogens disse weekends, men jeg synes altså alligevel, at det er lidt underligt at tage ud og knokle på en racercykel et par gange om ugen året igennem – hvis det da ikke ligefrem er en hylende snestorm, der står på programmet – og så efterfølgende æde sig en pukkel til på en enkelt weekend. Deres motion på cyklerne handler jo trods alt om at holde sig så tæt til idealvægten som muligt.

De første gange, de var af sted på sådan en weekend, måtte de selvfølgelig have penge op af lommen for at betale for festlighederne, men siden har de fundet på en anden metode til at finansiere deres to årlige udskejelser.

De har nemlig alle fire anskaffet sig sådan nogle små GPS-apparater, som er beregnet til at spænde på et cykelstyr. På den måde kan de måle, hvor mange kilometer, de kører, når de er ude at træne. Så har de aftalt, at der skal betales et bestemt antal ører pr. kørt kilometer, og pengene spares så op, så der er en mindre formue, de kan bruge på den næste kroferie.

Det er så ikke altid, at kassebeholdningen kan klare hele udgiften til deres ædegilde, men det er småbeløb, de så selv skal have op af lommen.