Ferie i Alperne

I dag har vi brugt nogle timer på at pakke bilen, for i morgen tidlig meget tidligt starter vi vores ferie, som vi i år har valgt at tilbringe i Alperne. Både min kone og jeg er meget ivrige motionscyklister, og i år har vi sat os for at tage kampen op mod nogle af de barske bjergveje i Alperne. Specielt glæder jeg mig til at prøve kræfter med berømte Alpe d’Huez, og jeg er noget spændt på, om vi magter at køre hele vejen til toppen i ét stræk.

Vi har booket os ind på et billigt hotel i området, og det er vores plan at træne hver eneste dag, men nogle dage vil vi nok nøjes med at cykle et par timer og så bare holde ferie resten af tiden. Når vi træner, bruger vi altid vores pulsure, så vi hele tiden har styr på belastningen på kroppen, for selv om vi er i fineste form begge to, er der jo alligevel grænser for, hvor meget man bør presse sig selv.

Vores cykler og ekstra hjul skal vi have på taget af bilen, hvor vi har et stativ, der er beregnet til formålet. Men det øvrige udstyr, der er nødvendigt, når man dyrker cykling på et forholdsvist højt plan, har vi pakket i en sportstaske, så vi har styr på det hele. Her har vi vores cykelhjelme og for eksempel også de smarte og billige solbriller, vi hver især bruger, når vi cykler i solskin.

I løbet af de år, vi har cyklet de danske landeveje tynde, har vi efterhånden fundet ud af, at det er alfa og omega at have det rigtige udstyr. Foruden de oplysninger, vi kan hente ud af vores pulsure, har vi også ofte brug for at tage tid på, hvor længe vi er om at køre forskellige delstrækninger.

Det har vi taget højde for og hver især indkøbt ure hos Superstar, som vi så i øvrigt også kan bruge til daglig. Det er armbåndsure med indbygget stopur, så vi altid har et stopur ved hånden, når vi cykler. Når vi er på træningsture, aftaler vi normalt på forhånd, hvor lang tid vi vil køre, og vores træningsture foregår stort set altid på den måde, at vi kører imod et forud aftalt mål, hvorefter vi vender og kører samme vej hjem igen. Derfor er det praktisk at have en tid kørende på stopuret, så vi kan vende om på det rigtige tidspunkt, nemlig når halvdelen af den aftalte totaltid er gået.

Da vi for år tilbage anskaffede os de første armbåndsure med stopur i, sprang vi over, hvor gærdet var økonomisk lavest. Det fortrød vi hurtigt, for det er altså bare ikke et sted, man skal spare, hvis man går seriøst op i sin sport.

Derfor gik der heller ikke mere end godt et halvt år, før vi måtte i byen og købe os et par Seiko ure til en langt højere pris end vores første ure. Det var lidt af en udskrivning, men vi har aldrig fortrudt det, og vi bruger dem endnu.