Solgt eller gratis?

Musikalsk tidsrejse

Når man skal hyre et band til bryllupsfesten er det vigtigt at finde nogen som appellerer til folk i alle aldre. Og endnu vigtigere, et band som formår at fremkalde positive følelser hos folk i alle aldre. Derfor er det vigtigt at finde nogen som indlever sig i musikken, nogen som er opmærksomme på gæsterne og som formår at udfordre på den gode måde. F.eks var jeg til et bryllup fornyligt hvor de havde hyret en duo som hedder The HalfBeatles.

Udover at være fantastisk dygtige sangere så havde de en indlevelse så stor at de fik os alle med i en rejse igennem tiden. De var åbne og havde det sjovt på scenen og når de spillede sangene kunne man virkelig mærke at de elsker det musik de spiller. Det smittede af på os gæster. De fik blandt andet os alle ud at danse hånd i hånd til irsk folkemusik hvilket bragte os alle tættere sammen, alle de fjerne slægtninge som man sjældent ser blev pludselig nære slægtninge igen og barndomsminderne kom lige så stille frem. Det er på den måde man får de positive følelser frem i folk og det forstod The HalfBeatles på fremragende vis at gøre.

Når det er sagt, så vil jeg også fremhæve måden de var på, fra da de kom ind ad døren, hvor de med det samme opvejede stemningen og gjorde dem selv til en naturlig del af vores fest, dette gjorde de på en underfundig måde uden at være dominerende. Deres valg af sange var ligeledes velvalgte, da de spændte vidt og bredt, både i form af forskellige genrer og i form af at være fra forskellige tidsepoker. Der er forskel på et godt bryllupsband og et fremragende bryllupsband. Forskellen for mig ligger i deltaljerne, det som man ikke altid tænker over. Det at man bare føler at man er kommet i gode og sikre hænder og bare skal lade sig drage og forføre.

At høre og se The HalfBeatles er en tidsrejse hvor sanserne forkæles og de gode følelser vækkes frem i en. Jeg er sikker at de har brugt meget tid på at øve deres musik fordi de virker så afslappede og har så stort et menneskeligt overskud. Det er den slags overskud hvor det hele ser så let ud og det er jeg sikker på det ikke er. The Halfbeatles består kun af 2 musikere og sangere som begge spiller guitar og de lyder som et helt band da deres hjemmeindspillede baggrundsmusik laver resten. Det virker bare super godt.